Vores kerneopgaver er meningsfulde og vigtige: børns læring og dannelse, selvforsørgelse, aktivt og selvstændigt liv, kultur, fritid og engagerende fællesskaber, bæredygtig udvikling og vækst.

Det skal også være meningsfuldt og engagerende at være en del af arbejdsfællesskaberne i Kerteminde Kommune.

Forskning viser, at oplevelsen af fremdrift (fremgang, udvikling i positiv retning) i meningsfuldt arbejde er afgørende for medarbejderes trivsel og engagement. Med andre ord – vi har det bedst, når vi har mulighed for at løse vores kerneopgaver på en god og effektiv måde.

I Kerteminde Kommune vil vi arbejde for at frisætte tid til kerneopgaverne, for meningsfulde arbejdsprocesser og arbejdsformer, og for medbestemmelse, - ansvarlighed og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.

Vores opmærksomhed vil være på at balancere hensynet til den enkelte medarbejder med hensynet til kollektivet og arbejdsfællesskabet.

Det vil vi gøre

  • Aktivt forholde os til de muligheder, som nationale reformer giver for øget frisættelse og
    mere værdiskabende opgaveløsning samt til muligheder for automatisering af arbejdsgange (AI bl.a.).
  • Styrke selvledelse og teamsamarbejde gennem træning og prøvehandlinger, hvor arbejdspladser kan få støtte i processen.
  • Forsøgsvist strukturere arbejdsdagen på nye måder, for at skabe balance mellem arbejdsro, fokus og samarbejde.
  • Udvikle en mødekultur, der fremmer effektive og værdiskabende møder.